Sommerferie: Instrumentskolen holder sommerlukket i uge 26-31. Skemaerne gælder fortsat efter ferien :-)

Skal din skole også være med?

Instrumentskolen tilbyder instrumentundervisning “ud af huset” for eleverne på udvalgte folkeskoler. Vi står for tilmelding, administration, kontingent og lærerstab, mens folkeskolerne blot lægger lokaler til og nyder godt af det ekstra fritidstilbud til deres elever.

Vi har hovedkontor i Aarhus Kommune og er i 2021 i gang med at udvide med en række danske byer. Repræsenterer du en skole, og har I lyst til at høre mere om, hvordan vi kan tilbyde musikundervisning hos jer? Så læs videre her.

Skolerne

Vi er stolte af at samarbejde med:

Vi samarbejder lige nu med Viby Skole, Samsøgades Skole, Vestergårdsskolen, Skæring Skole, Bavnehøj Skole og Aarhus International School. Synes du, din skole mangler, så kontakt os meget gerne.

Viby Skole

“One, two, three, four”
– så let kommer dit barn i gang

Hos Instrumentskolen Danmark er der ikke langt fra tanke til handling. Drømmer dit barn om at spille på et instrument, så følg disse simple trin og kom lynhurtigt i gang:

1. Find jeres skole

Under Skoler kan du læse mere om, hvilke skoler Instrumentskolen Danmark samarbejder med. Her kan du se, om dit barns skole er med – hvis ikke, hører vi meget gerne fra dig!

2. Vælg et instrument

Vi underviser primært i guitar, bas, klaver og trommer. Tag en snak med dit barn om valg af instrument.
Det kan f.eks. være baseret på et ønske, praktik (instrumentets størrelse), musiksmag, m.m. I må også altid ringe til os og høre nærmere!

3. Tilmeld dit barn her på siden

Udfyld tilmeldingsformularen, hvor I bedes angive skole, instrument og kontaktinfo. Tilmeldingen er blot en forespørgsel, dvs. helt uforpligtende.

4. Vi svarer i løbet af 1-2 dage

Når vi modtager jeres henvendelse, tjekker vi hurtigt, om der er en ledig plads. Uanset hvad får du svar i løbet af få dage, så I ved, om der er ventetid.